Maskinoptimering ved møbelproducent

Møbler

Halvering af materiale-

forbrug med maskinoptimering

Mindre materiale forbrug. Mindre miljø­belastning. Mindre affald hos slutkunden. Der er gevinster på alle hylder i en optimering af 8 styk mere end 20 år gamle strækviklermaskiner hos møbelproducenten Tvilum.

 

Forbruget af strækfolie er nu 40-60% mindre, når de færdigpakkede paller forlader lageret. Stabilitet og kvaliteten på pallerne er blevet endnu bedre, fordi folien er viklet endnu strammere om varerne på pallerne.


Investeringen tilbage-

betalt

Produktiviteten er øget

Få drifts- og vedligeholds-

omkostninger

Forbedret lastsikkerhed via variabelt forstræk

Udfordring

I alt 8 gamle folieviklere manglede funktionalitet,

og materialeforbruget skulle mindskes.

Løsning

De gamle folieviklere er blevet opgraderet med ny styring og ny folieslæde.

Gevinst

Længere levetid på folieviklerne samt er der sparet på folieudgiften - forbruget per palle er reduceret fra 240 gram til 146 gram.

Hver dag kører 20 lastbiler afsted fra lageret på møbelfabrikken i Fårvang med 800 paller pakket med møbler til internationale butikskæder som bl.a. JYSK og IKEA med flere. Hver palle er nu omviklet med en stærk, men tynd strækfolie, som sikrer, at møblerne når uskadte frem til butikkerne rundt omkring i Europa og resten af verden. Kvaliteten i pakningen er blevet øget betydeligt, selvom tykkelsen af strækfolien er halvt så tykt som før.

 

I alt 8 folieringsmaskiner er blevet opgraderet med ny styring og ny folieslæde med dobbeltmotoriseret forstræk fra REO-PACK, der er en del af automationskoncernen BILA. Det økonomiske grundlag for denne optimering har vist sig at holde vand: Investeringen er tjent hjem i sparet folieudgift. Folieforbruget per palle er reduceret fra 240 gram til 146 gram.

 

Samtidig er levetiden på strækviklerne, som ellers allerede har 20 år på bagen, forlænget yderligere. De fejlede nemlig ingenting, men manglede blot funktionalitet.

 

Det oplyser projektleder Sabahudin Nukovic, der bl.a. arbejder med optimering af processer hos Tvilum. Det handler både om at skabe en bedre, sundere og grønnere arbejdsplads og forretning.

Retrofit frem for skrot af maskiner

 

Ifølge Sabahudin Nukovic er der kun positiv respons på den nye folieløsning. Den kommer både fra de operatører, der arbejder med vikling samt fra truckførere og lagerchef.

 

 

”REO-PACK har været med til at løse flere udfordringer for os. Vi har opnået en højere oppetid, lavere driftsomkostninger og maskiner, der er nemme at betjene for vores folk."

 

Sabahudin Nukovic, Projektleder, Tvilum.

 

 

"Forstræk var ikke en funktion på de gamle maskiner fra REO-PACK. Det var en stor fordel at kunne tilføje ny teknologi til de gamle maskiner, som muliggør forstræk. Vi bruger faktisk 40-60% mindre strækfolie nu, også fordi vi kan anvende en tyndere folie på de optimerede maskiner. Denne folie står og arbejder sig tilbage og krymper sig omkring colli, efter den er blevet viklet, og det giver en endnu bedre stabilitet og endnu højere sikkerhed under transporten.”

 

 

Smører tilpas tyndt ud

 

Tvilum har også fået optimeret på kunsten at ramme balancen mellem tilpas robust foliering og tilpas tynd foliering. REO-PACK har bidraget med at udvikle standardprogrammer for forskellige pallestørrelser og parametre, så operatørerne kan føle sig trygge ved, at folien om pallerne ikke sprænger.

 

”Bæredygtighed har høj prioriteret for os her i Tvilum, og vi har fokus på at reducere mængden af plast i alle de colli, vi sender afsted, og det gælder både flamingo, strækfolie mv. Hvis parametrene er de rette, så sprænger folien ikke.”

 

Sabahudin Nukovic forklarer desuden, at valget faldt på REO-PACK som viklerleverandør, fordi han oplever samarbejdet gennem mange årtier som godt, effektivt og meget dynamisk.

 

 

”Vi er tilfredse med REO-PACK og samarbejdet, vi har med dem. Det betyder noget for os, at det er en lokal dansk leverandør, der giver god support og har gode produkter med høj stabilitet og lang levetid.” 

 

Sabahudin Nukovic, Projektleder, Tvilum.

Potentiale for flere gevinster forude


Med dedikerede medarbejdere sikrer vi effektiv service på højeste niveau, uanset hvor i verden du befinder dig.

Ring til os på +45 9858 4100 


Kontakt os

 

Vi sidder klar til at svare på dine

spørgsmål samt tage en uforpligtende

snak om mulighederne med en

folievikler i din virksomhed.

Når du udfylder formularen accepterer du samtidigt, at vi må opbevare dine oplysninger i henhold til vores privatlivspolitik.